Individuel terapi

Indledende samtale

Et terapiforløb hos mig indledes altid med en grundig gennemgang af dine symptomer og din livssituation samt ønsker til terapien, for at sikre at du får den mest effektive behandling. 


Der er naturligvis fuld diskretion. Det betyder, at ingen andre får indsigt i din diagnose, behandling eller øvrige personlige forhold, medmindre du selv ønsker det.


Jeg tilbyder IKKE medicinsk behandling af psykiske sygdomme eller metakognitiv terapi til øvrige psykiske lidelser end dem, der er anført nedenfor.

Har du nyopståede psykiske symptomer uden en oplagt forklaring herpå, bør du i første omgang kontakte din egen læge med henblik på udredning af eventuelle andre årsager til din tilstand, eks. stofskifteforstyrrelse.

terapilægen-kliniklokale.jpg

Terapi

Jeg tilbyder metakognitiv terapi til unge og voksne med symptomer på:

  • Stress
  • Panikangst
  • Generaliseret angst
  • Social angst
  • Helbredsangst 
  • Eksamensangst
  • PTSD
  • Let- og moderat depression
  • Selvværdsproblemer


Der er gennem mange års forskning i metakognitiv terapi udviklet specifikke behandlingsmanualer til mange af de ovennævnte tilstande. For at sikre at du får den mest effektive behandling tager jeg udgangspunkt i disse manualer og målretter dem til dit specifikke behov og dine ønsker. 


Der er mulighed for onlineterapi via Teams videoopkald.


Husk, hvis du har alvorlige depressive symptomer eller tanker om selvmord, bør du straks kontakte din læge, Psykiatrisk Skadestue eller Livslinjen (70 20 12 01).